Cypern

---

Jeg tror ikke jeg tidligere har beskrevet maden på Cypern, selv om jeg nu har været der rigtig mange gange. Maden er faktisk meget mere end cypriotisk/græsk og selv i vores lille by, Pernera, er der kun 5-10 minutters gang til alverdens restauranter.

Jeg har jo aldrig helt forstået, at man vælger et all-inclusive hotel og ikke besøger de mange restauranter i det område man nu ferierer i. En stor del af rejsen for mig er jo netop at komme ud og  prøve de mange restauranter i området. For lokalområdet betyder de mange all-inclusive hoteller, at nogle af restauranterne  på et tidspunkt må dreje nøglen om. Det har vi også set i Pernera. Så lad være med at bestille all-inclusive, i hvert fald her i Europa. Det er der ingen grund til.

I begyndelsen af ferien skal vi have "Meze" og det foregår gerne på Kartanas. Her får du ca. 20 forskellige retter og jeg kan garantere I bliver mætte. Hos Kartanas kan du få halvt fiske og halvt kød meze. Det kan vi godt anbefale. Her er der pølser, lammekottelleter, store rejer, hele fisk, tzatziki, taramosalata og meget meget mere.

I Pernera kan du også få rigtig god mexicansk mad på Speedy Gonzales. Og du bestemmer selv styrken i den chili du skal have til.

Er du til asiatisk mad er Sabay Sushi & Asian Food et rigtigt godt valg.

Der findes også pizzaer m.v. på Nautico og lækre burgere på Java. Er du til ægte pubstemning er Knights Pub et godt valg med masser af forskellig øl og pubmad. Eller Doma  som serverer traditionelle cypriotiske/græske retter og middelhavsmenu.

Så er der selvfølgelig La Cultura del Gusto. Så er du lidt oppe i pris, til gengæld får du velhængte store bøffer. Vi var der ikke denne gang, men ellers har jeg besøgt restauranten hver gang jeg har været i Pernera.

En af de bedste oplevelser og lidt bemærkelsesværdige var restauranten To Souvlaki Tou Soukri. Den ligger ved torvet i Paralimni og serverer cypriotiske/græske retter. Vi bestilte forskellige retter og det bemærkelsesværdige er, at maden serveres midt på bordet. Altså uden tallerkener. Det var en sjov oplevelse og maden var rigtig god.

Der er mange gode restauranter og caféer i Paralimini, så besøg endelig byen.

Det tager ca. 15-20 minutter at tage bussen (linie 102) fra Pernera til Paralimni og koster 1,50 Euro. 

Helt ærlig: Lad være med at bestille all-inclusive hotelmad. Det er MEGET bedre at gå ud i lokalområdet og finde de rigtig gode restauranter. Spis der hvor cyprioterne går hen. Nyd selskabet og SPIS!

Velbekomme!😜

Beliggenhed ved Adriaterhavet og nabo til Italien. Så tænkte jeg jo, at det må kunne noget. Og det kunne Split. Jeg blev overvældet af al den gode mad de kunne levere. Nærheden til havet er jo oplagt til frisk fisk, f.eks. restaurant Leonis som kun serverer friske råvarer der er landet i Split. På Leonis fik jeg risotto med Cuttlefish, som er nært beslægtet med blæksprutter. Risottoen var farvet med fiskens egen sorte blæk. Det smagte fantastisk.

Når jeg rejser rundt på madture i Europa vil jeg kraftigt anbefale at tage på en Food Tour som noget af det første. Jeg havde bestilt Split Food Tour hjemmefra og den koster mellem 750-800 kr. Det er rigtigt godt givet ud. På denne tur kom vi ud på 4 restauranter, afsluttende med is på gaden. Kroaterne er ligesom italienerne rigtig gode til is. Jeg var i godt selskab med en familie fra Buffalo, New York, USA, et par fra Indiana, USA, en canadier og en kvinde fra Hong Kong. Det er helt fantastisk at møde andre mennesker på denne måde og vi fik en rigtig god oplevelse med mad og vin og ikke mindst guidens, Josepina's, evne til ikke alene at fortælle om maden men også om Split's historie og kultur.

Vi begyndte vores madodyssé på en restaurant hvor vi fik en normal "starter" med kroatisk prosciuttu (prsut) og ost. Godt garneret med oliven og dertil forskellige slags salt, bl.a. med mudder og aske. Prosciuttoen kom fra en lokal producent der har vundet et par mesterskaber for hans prosciutto. Jeg har ofte smagt den italienske version, men denne kan sagtens hamle op med den.

Videre til Leonis og den førnævnte Cuttlefish-risotto og mere vin. Herefter til "Konoba Kod Joze". En "Konoba" kan vel nærmest sammenlignes med en traditionel græsk taverna. Restauranten var også meget traditionelt indrettet og befandt sig i en kælder med dæmpet belysning og fiskenet i loftet. Og ældre erfarne, ikke særligt snakkesalige tjenere. Her fik vi stegt oksekød, serveret med gnocchi og god gammeldags sovs. Hertil en kraftig, lokal rødvin.

Næste sted var St. Burek, som serverer en traditionel kroatisk streetfood "burek". Den laves typisk af filodej med fyld af enten kød eller ost. St. Burek er nærmest blevet verdenskendt gennem tv-serien med Phil Rosenthal, "Somebody feed Phil". Jo jo, det smagte godt, men vel heller ikke mere end det.

Jeg kan i øvrigt anbefale "Somebody feed Phil", som du kan se på Netflix. Han har besøgt en række byer i bl.a. Europa og her kan du sagtens få inspiration til din næste madrejse.

Vi afsluttede vores tur, mætte og med nye bekendtskaber, med is fra en af de utallige isboder der findes i Split.

Men der mange andre steder at fremhæve. Jeg spiste på Villa Spezia den første aften. Det er en lille restaurant med bare 11 siddepladser (du kan ikke reservere bord). Til gengæld sidder du tæt på den kvindelige kok, der tryller med gode pastaretter. Her fik jeg salat med prosciutto og derefter pasta med tomat, saltede ansjoser og kapers. Lækkert.

Generelt er portionerne MEGET store i Split, så du får noget for pengene.

Min morgenbad bestod mest af Eggs Benedict i forskellige udgaver. Jeg elsker pocheret æg. Den bedste morgenmad fik jeg på Hvar, en Royal Eggs Benedict, med masser af røget laks og en god hollandaisesovs. GUF!

På Hvar fik jeg også den skønneste blækspruttesalat til frokost.

Mit bedste måltid var på restaurant "Bepa!" Her fik jeg en laksetatar toppet med rødbedetern og derefter letstegt tun med en fantastisk sauce til. Det var et fantastisk måltid. "Bepa!" ligger i paladset i den gamle by ved et af de større torve. Her er der en fantastisk stemning og en meget hyggelig udeservering. Denne restaurant skal simpelthen besøges! Basta!

Generelt er prisniveauet i Split på niveau med Danmark. Til gengæld blev jeg meget overrasket over niveauet og kvaliteten af maden.

Besøg iøvrigt også deres fiskemarked og deres grøntsagsmarked. Da jeg var i Split var der også et område med masser af dejlig streetfood. 

Skøn mad, skønne restauranter, skønne mennesker. Besøg bare Split!

Fantastisk!

Et streetfood i midtbyen af Aalborg i Friis Shoppingcenter. Det bliver en af de madmuligheder jeg kommer til at benytte mig af i fremtiden. Selvom vi allerede har et streetfood ved Vestre Bådehavn, så er afstanden nok lidt for lang til, at jeg vil bevæge mig derud når jeg er sulten efter en tur i Aalborg.

Det minder mig meget om Time Out Market i Lissabon, som jeg besøgte i november 2023. Dog i en noget mindre målestok. 

Her kan du få lækre retter fra Asien, bl.a. dampede Bao-boller med and, kylling og svinekød, der er Berlin Döner Kebab, mexicanske retter, græske fladbrød med fyld, burgere og meget mere. Og så er der en stor velassorteret bar.

Bestil maden og tag plads ved et af langbordene i rummet og nyd det liv der er omkring dig, mens du spiser din favorit-streetfood.

På en solskinslørdag i februar forvildede jeg mig ind i Kalstrup Livstilhus på torvet i Blokhus. Huset indeholder masser af boligudstyr, dufte til mænd og kvinder og tøj til alle køn og alle aldre. Men det indeholder også en meget spændende afdeling med alskens olier, eddiker, gastrik, saucer, chutney, konserves og andet tilbehør til maden.

Det var en overraskelse for mig, at denne store butik findes i Blokhus og næste gang I er i Blokhus så gå endelig indenfor. Skøn butik!

mad og liv

Der er mange muligheder for, at få god lokal mad i Lissabon. I Graca-kvarteret var der 10 minutters gang til flere restauranter, vinbarer og caféer. Så jeg benyttede mig af muligheden og fandt et par gode steder i nabolaget.

Prismæssigt er der nok ikke meget forskel på Lissabon og Danmark. Men omkring 30 kr. for en halv liter fadøl på bar eller café er dog noget under prisen i Aalborg.

Lissabon (og Portugal) er med sin beliggenhed berømt for sine fisk og skaldyr. Og det skulle jeg selvfølgelig også prøve.

Jeg kørte med en Uber-chauffør der fortalte lidt om maden. Han sagde, at de fleste turister kun talte om fisk og skaldyr og jeg kunne mærke at det irriterede ham lidt, at der ikke var fokus på andre ting. Han mente nemlig, at portugisisk kød fra ko og gris var meget undervurderet og anbefalede kraftigt, at smage dette.

Den første dag fik jeg til frokost "Bacalhau á Bras". Det er en ægte portugisisk ret bestående af stykker af saltet torsk, løg og tyndtskåret stegte kartofler bundet sammen af røræg. Den jeg fik smagte rigtig godt og ligger nok i toppen af madoplevelsen i Lissabon.

Til aften stod den igen på torsk på restaurant "O Piteu", en lokal restaurant tæt på hotellet. Her nåede jeg lige at se på menukortet, at de ikke modtog internationale kreditkort, så jeg måtte hente kontanter i den nærmeste pengeautomat. Lidt usædvanligt.

Inden torsken fik jeg små muslinger i hvidløg, hvidvin og olivenolie. Det smagte godt, men der var rigtig meget olie i retten. Herefter en røget og saltet torsk med kartofler og salat ("Bacalhau de Piteu"), en meget rustik, men velsmagende ret. Ifølge USAToday ligger restauranten blandt de 10 bedste i Lissabon. Det er godt nok en 8 år gammel artikel. Men alligevel.😊En dejlig restaurant.

Andendagen måtte jeg på Time Out Market, som ligger tæt på floden og både indeholder et traditionelt marked og 26 restauranter. Her er det nødvendigvis ikke billigt, men absolut et bekendtskab værd. Her skulle jeg have kaffe og Pastel de Nata. En lille cremefyldt æggetærtewienerbrød, som man bare må smage. Den fik jeg på "Manteigaria", som jeg først stiftede bekendtskab med via TV, da Phil Rosenthal ("Somebody feed Phil") spiste Pastel de Nata der. Men en dansk spandauer smager nu også godt. 😊

Jeg var der ved åbningstid, så der var ikke ret mange mennesker og ingen kø ved restauranterne. Du bestiller maden ved en af de 26 restauranter og sætter dig ved et af langbordene i midten markedet. Fint system, der virker.

Om aftenen spiste jeg igen lokalt på restaurant "Sant´Avò", som vel bedst kan betegnes som en portugisisk/ europæisk orienteret restaurant.

Her fik jeg stegte hele små sardiner til forret, som smagte virkelig godt. De virkede nærmest lidt syltede, smagen havde i hvert fald en lidt syrlig smag.

Herefter fik jeg en sammenkogt ret med ged, serveret i en gryde med kartofler og brød. Det smagte fantastisk og var vel nok det bedste måltid jeg fik i Lissabon. Jeg sad i øvrigt ved siden af et par fra Holstebro, som også havde fået den gode idé, at bruge nogle dage i Lissabon. Det var hyggeligt og vi fik lidt god rødvin, så jeg fik lidt tømmermænd næste morgen.

Den sidste dag skulle jeg bruge på, at se nogle af de store turistattraktioner i Lissabon, bl.a. Belem-tårnet og Jeronimus klostret, som begge er på UNESCO´s verdensarvliste. Så det blev også en travetur rundt i området og endte med en fadøl på min stambar i de tre dage jeg var i Lissabon, "Bipolar" Restaurant, på kajkanten ved floden. Time Out Market ligger meget tæt ved og her fik jeg indtaget min frokost som var en New Style hotdog med popcorn (!) på toppen, akkompagneret af endnu en fadøl. Det var en hot dog til ca. 90,- kr. Den smagte godt, men også lidt dyrt, ikk`? Denne gang var der rigtig mange mennesker på Time Out market, men stadig plads til at sidde og nyde maden. Besøger du Lissabon, skal du også besøge Time Out market.

Resten af eftermiddagen gik med at slentre rundt i byen, med kaffe på Copenhagen Coffee Lab (?) og lidt flere snacks på caféer rundt om i byen, bl.a. en Chorizo pølse som var lidt svær at komme igennem og en fiskekage med torsk og ost. Også en traditionel portugisisk ret.

Efter et besøg i "Se"-katedralen sidst på eftermiddagen, tog jeg en Uber tilbage på hotellet, mæt og træt. Efter et lille hvil, fik jeg en fadøl (igen!) på hotellet, hvor Thomas, hotelværten, eksperimenterede med at lave popcorn med nye smage, Sichuan-peber og Karl Johan svampe. Det var hyggeligt.

Aftenen sluttede med et besøg på en vinbar, "Bacaro" i nærheden, , hvor jeg kunne nøjes med et par tapas og et glas rødvin. Mæt af mad og Lissabon. 

Skal jeg give en samlet vurdering af maden er det: Godt, rustikt og fyldt med smil.

Skal jeg rangliste, kommer Lissabon efter San Sebastian, Bologna, Tokyo, London og Paris. Men det er uretfærdigt at lave den sammenligning. Det har jeg efterhånden lært, hvert land sin charme, sine mennesker og sin mad.

Næste morgen var Thomas i gang med at lave leverpostej, som skal på morgenbordet til gæsterne i december måned.😊 

Farvel til Lissabon og "Tings" hotel efter 3 skønne dage.

24/10-2023 

I april mødte jeg i Bologna to unge mennesker fra Manchester. Vi var på en guidet lokal foodtour, og jeg var lidt nysgerrig på hvordan madscenen var i Manchester. De var ikke begejstrede, men syntes alligevel det var blevet lidt bedre de seneste år. 

Nu skulle turen til Manchester jo først og fremmest være en fodboldoplevelse. Men under alle omstændigheder skulle vi jo have noget at spise. Jeg tror ikke der i Manchester er tale om ret mange lokale specialiteter, men maden nok kendetegnes ved at være typisk engelsk.

Vi landede i Manchester ved middagstid og var sultne efter rejsen. Så vi gik fra hotellet og 2 minutter derfra lå en tiltalende pub, The Rain Bar, hvor vi voksne endelig kunne få en pint øl og Jeppe en tiltrængt cola. Her bestilte de voksne en stor portion Fish `n Chips og Jeppe fik en burger med fritter og salat. Nu er Fish `n Chips jo nærmest et must i en pub i EnglaManchesternd og vi fortrød bestemt ikke vores valg. Det smagte nemlig rigtigt godt, serveret med tatarsauce og mashed peas. Også Jeppe´s burger var rigtig god.

Ser man nærmere på menukortet er der jo rigtig mange retter der dyppes ned i en meget varm frituregryde. Sundt er det jo ikke, men noget af det smager rigtigt godt. 

Og øllet fejler bestemt ikke noget. Vi kan anbefale en lokal øl, Manchester Craft Lager. Det var en rigtig god pilsner.

Inden kampen lørdag, skulle vi jo have en lille fødselsdagsmiddag for Jeppe på en italiensk restaurant. Den fandt sted på "Gio"ikke ret langt fra vores hotel. Her fik vi først en rejecocktail. Den var virkelig "standard" og ikke så meget værd at skrive om. Til gengæld fik vi en skøn bøf og is til dessert. Et hyggeligt sted med et venligt personale, der også lige fik tændt et fødselsdagslys for Jeppe.

Lørdag efter fodboldkampen fandt vi the Canvas, hvor vi fik Philly Steak. Wow, det var fedt og klistret, men smagte OK.

Der findes naturligvis nogle rigtige fine restauranter i Manchester. Det var ikke det vi gik efter, men maden bliver nok lidt ensformig i længden.