Bali
Da jeg og mine medrejsende en af de første dage gik på risterasser udenfor Ubud tænkte jeg, at det her bliver svært at beskrive for andre og mig selv når jeg kom hjem. Så her kunne historien godt slutte.
Det er svært at beskrive skønheden i det tropiske klima, menneskene vi mødte og gæstfriheden. Men jeg skal forsøge at gøre mit bedste.
Det hele begyndte i Københavns Lufthavn hvor vi mødte hinanden og vores guide, Ulla. Her skulle vi begynde vores fælles rejse med Qatar Airways til først Doha og så videre til Denpasar, Bali. I Denpasar mødte vi vores lokale guide, Paulus, som er en af de få katolikker i Indonesien, hvor flertallet er muslimer, hvorimod Bali er domineret af hinduismen og nok betragtes som Indonesiens "uartige" lillebror. Her er stemningen meget langt fra det øvrige Indonesien, og det skyldes formentlig ikke mindst at de 4, 5 millioner balinesere modtager over 6 millioner udenlandske gæster, der bidrager til landets økonomi i stor stil.
Ulla og Paulus gav en meget fin introduktion til Bali i bussen til Ubud, hvor vi skulle begynde vores oplevelser i den ca. 20 mand store gruppe vi var.
Godt installeret på hotellet i centrum af Ubud blev vi om aftenen inviteret til en velkomstmiddag på en restaurant ikke langt fra hotellet. Men på grund af den noget heftige trafik blev det alligevel en tur i bussen på 45 minutter. Der findes omkring 4,2 millioner scootere på Bali, så de fylder godt på vejene. Det er sikkert den mest fordelagtige transportform på Bali.
På restauranten fik vi en skøn balinesisk middag serveret på bananblade. Læs mere om maden under "Mad".
Næste dag skulle vi på tur udenfor Ubud og besøge bl.a. risterasser, som vi forcerede op og ned i slugten og en fantastisk vegetation. Det var vores første møde med Bali og gav i hvert fald mig et uudsletteligt indtryk af troperne.
Der var også tid til, at gruppen kunne mødes på hotellet og blive nærmere bekendte med hinanden. Og sikke en gruppe vi var. Jeg følte allerede ved ankomsten til Denpasar lufthavn, at jeg kendte mine medrejsende og det tegnede godt for vores videre oplevelser.
Ubud er ved første øjekast en "travl" by, men ved nærmere bekendtskab fandt vi de små stillegade med masser af butikker (mange turistpræget) men også med små hyggelige spisesteder der serverede de lokale retter.
På vej til Sanur gjorde vi holdt ved en landsby og besøgte den lokale skole og en familie som åbnede dørene for os og fortalte om deres liv i landsbyen og om familien hvor der boede 39 sammen i et område hvor hver familie havde deres eget hus og andre faciliteter og ikke mindst deres eget tempel, hvor de dagligt ofrede til deres hinduistiske guder. Alt sammen præsenteret af et familiemedlem, som virkelig kunne formidle på engelsk til perfektion.
Senere besøgte vi et templet Tanah Lot som lå ude i havet sydpå ikke langt fra Sanur.
Så ankom vi til hotellet Prama Sanur Beach, som skulle være vores base den næste uges tid. Sanur er beliggende som en del af Denpasar, som er hovedstad på Bali.
Det er et meget stort hotel direkte på stranden, med alle faciliteter. Det var rigtig badeferie. Jeg kunne godt have brugt et par dage mere i Ubud-området, men der var skønt ved stranden i Sanur. Som alle steder vi var, mødte vi også her imødekommende, smilende balinesere. De har meget let ved smil. Som vores guide, Paulus, sagde, så er den bedste måde at hilse på på Bali, at smile. Du får altid et smil tilbage. Altid!
Jeg er meget taknemmelig for, at jeg tog turen til Bali. Den var ubeskrivelig, fantastisk og med de skønneste medrejsende.
Så en stor tak til Anette, Helle, Sanne, Connie, Line, Pernille, Lisbeth, Maiken, Kathrine, Tove (som desværre måtte hjem før tid), Tine, Diana, Johan, Hans, Lars, Steffen, Mogens, Torben og ikke mindst vores fantastiske guide, Ulla, som ledte os igennem rejsen med godt humør, gode råd og "løsninger" på alt.
Hold nu kæft hvor jeg savner jer alle sammen og Bali. Jeg håber vi ses på en anden tur ude i verden.❤️❤️❤️
